Bålet på operapladsen i Berlin d. 10. Maj 1933.

Goebbels båltale:

»Mod Klassekamp og materialisme, for folkefællseskab og idealistisk livsholdning! Jeg overgiver Marx’ og Kautskys skrifter til flammerne!

Mod dekadence og moralsk forfald! For tugt og gode sæder i familie og stat! Jeg overgiver Heinrich Manns, Ernst Gläsers og Erich Kästners skrifter til flammerne.

Jeg overgiver til flammerne jøden Sigmund Freuds skrifter på grund af utugt og bagtalelse af den tyske folkesjæl!

Mod litterært forræderi over for soldaterne fra første verdenskrig, for folkets opdragelse i værneviljens ånd! Jeg overgiver Erich Maria Remarques skrifter til flammerne!

Mod frækhed og anmaselse, for agtelse og ærefrygt, for den udødelige tyske folkeånd! Opslug flamme også Tucholskys og Ossietzskys skrifter!«

Da bålet er brændt ned sluttes der med afsyngelsen af Horst Wesselsangen, hvorpå Goebbels med et citat af Ulrich von Hutten råber: »Oh, århundrede, oh videnskaber! Det er en lyst at leve!«

Thomas Mann (1933)

»Den der brænder bøger – brænder mennesker næste gang!«

Han fik ret, alt for meget ret!

Arbejderne og fagforeningerne havde været nyttige idioter i forhold til at bringe Hitler til magten. Hans manipulation og ‘forræderi’ imod nogle af de socialistiske værdier, som han havde skabt sig et valgbart navn på, kom for alvor til udtryk i 1933 og frem, hvor flygtninge fra Hitlers Tyskland – jøder, sigøjnere, kommunister, socialdemokrater og fagforeningsfolk – søgte asyl i Danmark, med risiko for at blive sendt tilbage over den danske grænse til bødlerne, som grinende ventede på den anden side. Hvis man skal bedømme Hitler, så kan jeg tidligt i hans karriere se en dygtig manipulator, som udtrykte en masse socialistiske tanker blandet med racehad. Men i hans handlinger levnes ikke nogen tvivl om hans højreorienterede fascistiske status. Opgøret med venstrefløjen, som i store dele havde sørget for hans flertal, skete prompte efter hans magtovertagelse og viser, at han ikke et sekund havde gjort sig nogle illusioner om at skabe en socialistisk stat. Frem for alt skal historien bedømme Hitler på hans excellente evner udi manipulation og demagogik. Han fik lullet en hel venstrefløj ind i hovedløs tilbedelse, og da han overtog magten, var det for sent for dem. De endte for manges vedkommende deres dage i KZ-lejre.

Nazisterne anvendte kun ordet socialister i deres navn for, at det skulle være mere spiseligt for omverdenen. Der var aldrig skyggen af socialisme over nazisterne. Tværtimod!

Det samme gælder i dag for VU i Århus’ nye venner, nynazisterne. De hader demokratiet.

Hvis vi vender tilbage til Rigsdagsvalget i 1932. Der tabte nazisterne ca. 2 mill. stemmer. SPD og KPD var i fællesskab stærkere. Samme år blev der ifølge ‘Rote Hilfe’ skudt 81 arbejdere af politiet og 139 af SA og SS. Der blev indledt retsforfølgelser af ikke mindre end 133.000 antifascister. Så sent som i januar 1933 fonyer KPD sit tilbud af 20. juli 1932 til SPD og fagforeningerne om en enhedsfront. Forslaget afvises!

Lad mig slutte dette indlæg med kilden til Thomas Manns ord fra 1933.

Dort wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen (Der, hvor man brænder bøger, ender man også med at brænde mennesker) Heinrich Heine (1797-1856), 1821 Sentensen stammer fra den tyske forfatter Heinrich Heine Almansor. Eine Tragödie vers 243-244; værket blev skrevet 1820-1822 med et første tryk i 1821.

Baggrundsmateriale: http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry226261.html