Til foredrag i aftes med MiD…

Jeg kan godt forstå kritik af Hamas. Men det løser ikke så meget. Situationen er sådan idag, så hverken Hamas eller Israel kan komme udenom at måtte forholde sig til hinanden, hvis man vil skabe fred – og tro mig – det ér og bør være i Israels interesse.

Jeg var til foredrag med Michael Irving Jensen i aftes. Meget spændende og virkelig grundig gennemgang af PLO og Hamas og hvorfor Hamas er blevet så stærke. Her kommer et par hurtige notater.

Folk i palæstina havde intet til overs for det muslimske broderskab før Hamas kom til. Palæstinenserne har ikke nogen længere historie med religiøs fanatisme. Det er et modefænomen, som er opstået siden 1988. Grunden til Hamas’ success er, at PLO altid har haft deres rødder uden for palæstina, hvorimod Hamas har deres rødder i de besatte områder. Hamas har ikke vundet deres sejre på terror. De har vundet deres sejre, fordi de er opstået i de besatte områder – det er det muslimske broderskab, som har koblet sig på Hamas, ikke omvendt. PLO og Fatahs hykleri kan ses igennem, at de bygger luksusvillaer til sig selv, imens Hamas befinder sig der, hvor palæstinenserne er – i flygtningenlejrene. Derfor har Hamas vundet. Det er også derfor, at PLO/Fatah afskyr Hamas. Hamas ville slet ikke have eksisteret, havde det ikke været for PLO’s distance til folket.

Problemet for Hamas er imidlertid, at Hamas vil miste hele deres religiøse grundlag, hvis man går på kompromis med et charter, hvor man har skrevet, at det, som står, er Guds vilje. Det er et charter, som reelt forhindrer Hamas i officielt at se realiteterne i øjnene. Derfor biiver Hamas nødt til at finde smuthuller – og det er et problem for Hamas, som begynder at se realiteterne i øjnene. Israel ophører ikke med at eksistere. Præcis ligesådan måtte PLO tidligere se Pan-arabismen gå i vasken i 1967. Man kan argumentere for, at Hamas gennemgår den samme udvikling som PLO har måttet gennemgå, blot en årrække senere.

Og han har ret. Det største æselspark til Hamas er, at de har malet sig op i et religiøst hjørne, hvor de i deres charter har skrevet, at det er Guds ord, at landet tilhører palæstinenserne. Så er det jo lidt svært for Hamas bagefter at gå ud og sige, at man alligevel godt vil anerkende Israel. Hamas kan til gengæld godt med ryggen fri erklære en de facto våbenhvile, som så kan fornyes i det uendelige og ligeledes de facto erklære Israels eksistens, hvilket så også kan fornyes i det uendelige. Derfor har Hamas været nødt til ‘de facto’ at anerkende Israels eksistens for at kunne blive taget alvorligt. Men det er ris til deres egen røv, at de har skrevet et charter, som reelt modsiger den realpolitik, som de i de kommende år bliver nødt til at føre.

Hvis man vil Hamas til livs, så kommer man det kun gennem at skabe fred. På sigt og i den nærmeste fremtid vil der være flere palæstinensere i Israel end der vil være Jøder. Man kan ikke bekæmpe Hamas uden, at tage hensyn til den sociale og historiske kontekst i hvilken sådan organisation har fået fodfæste?

Michael Irving Jensen havde en ret interessant holdning i aftes også. Han mener, at Hamas er et modefænomen, som vil forsvinde med tiden.

Lad mig citere min gode ven Don Salvatore: »Det håber jeg egentligt. Men jeg tror som sådan heller ikke, de har en fremtid, hvis ikke de nedtoner krigslysten og viser vilje til en fredelig løsning. For jeg tror da ikke palæstinenserne vil finde sig i det for evigt. Så ja… Det er nok helt rigtigt at kalde dem et modefænomen, og hvis ikke de vil forsvinde i glemslen er de nød til at ændre på sig.«

Dette var de meget korte noter. Jeg skriver 2. års projekt for tiden, så det kniber lidt med tiden til at gennemlytte hele mit materiale, ligesom billederne også må lade vente på sig.

Lad os alle på denne dag mindes holocaust. Hvert år den 27. januar markerer Danmark Auschwitz-dag – den officielle danske mindes- og mærkedag for Holocaust og andre folkedrab.

http://www.diis.dk/sw12806.asp