De 16 socialrådgivere….
Lederen i gårsdagens Politiken hedder ‘Svigt’ og omhandler, hvordan socialrådgivere bliver tabere i regeringens russiske roulette med socialpolitiken. 16 socialrådgivere har skrevet et brev til Kalundborg Kommune og redegjort for, hvordan utilstrækkelige ressourcer og et kæmpe arbejdspres gør, at socialt belastede børn ikke får den opmærksomhed og hjælp, som de har krav på. De vil ikke længere tage ansvaret og vil ikke finde sig i, at regeringen og DF tørrer lorten af på dem igen og igen….
I stedet for at tage problemerne alvorligt har regeringen og den ansvarlige minister (red. Karen Jespersen) indledt et skænderi med kommunerne om, hvem som bærer ansvaret. SF’s socialordfører Özlem Cekic, som har personlig erhvervserfaring på socialområdet fortæller bl.a., hvordan hun som sygeplejerske har været med til at sende misbrugsramte børn tilbage til forældrene, fordi der ikke var andet at gøre. Karen Jespersen fik til gengæld enormt travlt med at starte en undersøgelse af, om Cekic havde været med til at bryde loven…. Hvad med at gøre noget ved problemet i stedet for???? Karen Jespersen har nemlig ikke travlt med at gøre noget ved, at 16 socialrådgivere siger fra overfor, at man ude i kommunerne ser igennem fingre med misbrug og brud på lovgivningen på området, fordi presset fra regeringen for at holde budgettet gør, at man simpelthen ikke har de nødvendige forudsætninger (iform af ressourcer) for at overholde lovgivningen på området. Socialrådgiverne tør ikke at udtale sig med navns nævnelse til medierne, da de frygter for konsekvenserne. Karen Jespersen har jo også demonstreret, at man har god grund til at frygte for sin tilværelse, hvis hun får fingrene i noget, som hun kan hænge ‘de røde lejesvende’ op på. Man kunne således spørge, hvornår regeringen begynder at tage tingene alvorligt og gøre noget for samfundet i stedet for at tørre lorten af på nogle offentligt ansatte, som kæmper en forgæves kamp for at få det hele til at løbe rundt. Regeringen som velvidende, »»at der er behov for akut indsats på socialområdet««, i stedet for øremærker penge til kommunerne til skattelettelser. Hvor er det sygt….. Ministeren bør give en undskyldning til Cekic og til samtlige offentligt ansatte for den mistænkeliggørelse og de anklageskrifter, som i stedet burde ligge på hendes og regeringens eget bord!!
Jeg ved godt, at regeringen påstår, at man kaster penge efter kommunerne som aldrig før; men det nytter jo ligesom ikke noget, når man øremærker pengene, og når man truer bl.a. socialrådgivere til enten at spare penge eller miste deres job. Denne trusselskultur er fuldstændig urimelig. Når belønningsfaktoren og vejen opad i det offentlige system hedder at spare penge, frem for at hjælpe de svagest stillede bedst muligt, så er det vel klart, at det går, som det går…. Her er en glimrende gennemgang af regeringens påståede løft til velfærden…
Efter regeringens værdikamp bliver ordene solidaritet og fællesskab kun brugt offentligt, når eksempelvis SOSU-assistenterne kræver en ordentlig løn for deres arbejde… »»Så skal de pludselig vise både samfundssind og solidaritet og ikke bare kræve ind««… eller når man skal hverve flere soldater til de fordømte krige, som regeringen har fået os med i. Så bliver disse gamle socialistiske fyord hurtigt taget op af mølposen og smidt i hovedet på hvem som helst, der måtte forholde sig kritisk til regeringen og DF… Det er jo ynkeligt at høre på!!! Jeg håber, denne og andre lignende sager vil vise, at systemet har spillet fallit og er pilråddent. Det system, der skulle hjælpe mennesket, er blevet vigtigere end mennesket. Hvis man ikke passer i systemets små begrænsede kasser af ‘primary objectification‘, kan systemet ikke hjælpe… eller vil ikke hjælpe. Regeringen har med stort held fortalt borgerne, at pengene hører hjemme i borgernes lommer – ikke i de kommunale kasser. Al service er skåret ind til benet, fordi skattestoppet er en naturlov, der ikke kan overvindes. Disse sager, som vi ser et stigende antal af, er en sidegevindst ved de nedskæringer/tvungne besparelser, som vi efterhånden har set igennem mange mange år. Nu ser vi konsekvenserne af regeringens fine og gennemtænkte strategi, og de allersvageste betaler ulykkeligvis gildet for de fine firhjulstrækkere, fladskærme og samtalekøkkenerne, som vi er ved at blive kvalt i…
Og så kan de sætte næste dagsorden ind: Strengere straffe og flere fængsler… Lad os endelig opbygge en fængselsindustri ligesom i USA. Måske finder politikerne ud af en dag, at de selv har været kraftigt medvirkende til udviklingen af det samfund, vi nu allesammen er en del af. Én ærlig minister har de dog haft: Tidligere socialminister Eva Kjær Hansen, som kom til at sige højt, at ulighed er godt for samfundet, og ulighed skaber dynamik … Hendes spindoktor havde vist fri den dag; men hun sagde jo bare, hvad regeringen i det skjulte arbejder på… Det er jo så meget let at nå frem til den tankevækkende erkendelse, at VK-regeringen med O i ryggen har fejlet fuldstændigt. Mage til omgang bureaukrati, berufsverbot, centralstyring og straffekultur skal man lede længe i de betonstalinistiske rækker for at finde mage til… VKO-flertallet har på stort set alle mulige områder været den værste regering, landet har haft i de sidste 50 år. Alligevel bliver et flertal af naive ved med trofast at bakke op om denne katastrofepolitik. Nu vil Karen Jespersen til at indføre endnu mere kontrol….
Jeg vil slutte med et citat fra artikelen Forældrekultur og Tidsånd:
“Uanset hvilke årtier der nu er nævnt her, vil vi alle sammen kunne genkende den lille pige eller dreng, der har det så dårligt og er så uskyldig i sine opvækstbetingelser. Diverse myndigheder, højt profilerede livssynsborgere og politikere (red.) siger, “at der ikke er råd, dette er ikke en prioritet“. Men sandheden er snarere, at når der ikke bliver grebet ind i tide, koster det DYRT i den anden ende, og dog vil det koste så LIDT, hvis vi greb ind i tide. Lad os ændre datid til nutid og gribe ind. Det er et menneske da værd, og så vil det oven i købet koste så lidt! For mig at se handler det her om hvilket livssyn, vi vil være os selv bekendt.” -citat slut.
Et andet aspekt kunne også være, at i “et sygt samfund”, vil der blive flere og flere syge…Ikke noget unormalt i det….
Jeg har med stor snedighed og under endnu større fare end sidst (denne gang fik jeg svedet hårene af halen) fået fat i et udkast til dragen Kirjapans midsommertale ved et hasteindkaldt dragetopmøde i anledning af en hvis heks’ misbrug af drageild og syrligheder.
Nu skal man jo passe alvorligt på med at stjæle fra drager. Det lærte jeg af min mor som barn (hun læste Hobitten højt for mig). Derfor har jeg med vilje gemt den, indtil han fløj afsted til det årlige dragetopmøde (I vidste nok ikke at alt fyrværkeriet er drageild; men det er det!).
Men her får i altså et uddrag af talen:
Vi tror på Anders, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Karen Jespersen, hans uhellige jomfru, vor Herskerinde,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Pia,
pint under Nyrup, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til Venstre,
siddende ved Anders vor Faders, den Almægtiges, højre fod,
hvorfra hun skal komme at dømme levende, socialt udsatte, psykisk syge, krøblinge og døde.
Vi tror på Helligånden, de hellige, almindelige præstefætre,
de helliges Parti, syndernes renselsesprocess,
kødets opstandelse og det evige hjernevaskede liv.
Kære Anders og Berthel
I som bestrider himmelen
Æret være jeres navn, thi jeres rige er kommet
Jeres vilje er sket på jorden, måtte den nu også blot ske i himmelen
Giv os idag vort daglige fix blod
og giv alle andre skylden (f.eks. Gud, den Allah-hippie)
Som også vi giver alle andre skylden
Led os gerne til fristelser
men gør alle andre ondt
Thi nu er riget jeres og magten og æren til den dag I møder jeres Gud
Amen
Gud bevare Danmark! Nogen skal jo gøre det.
Dragen Kirjapans Nytårstale
Læs mere her:
Forældrekultur og Tidsånd
Fanatismens Grobund 2
Indvandrerfamilier og hvordan vi løser problemerne
Sverige bedst når det gælder børnesikkerhed
Læreren som forsvandt
Kulturministerens opgør med kulturen
Nu skal indvandrerne igen have skylden
Depression kan spores på syv minutter
Ugens Rynkedværg
Dette indlæg er skrevet d. marts 23, 2008 klokken 12:42 am og er lagt under Politik, Samfund, danmark, dansk folkeparti, debat, etik, fremtid, frustration, kultur, medier, mennesker, moral, psykologi, socialpolitik, tv2, ungdomshuset, venstre, ytringsfrihed med tags danmark, dansk folkeparti, debat, etik, fremtid, frustration, kultur, medier, mennesker, moral, Politik, psykologi, Samfund, socialpolitik, tv2, ungdomshuset, venstre, ytringsfrihed. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed You can leave a response, or trackback from your own site.