Fanatismens Grobund 2

I lyset – og efterdønningerne af tegningkrise version 2.o er det vist på tide at støve et gammelt indlæg af og udvide det lidt. For nu at citere Livsgaranti: “Desuden kan alt det læste tolkes på mange forskellige måder, det kommer an på de øjne, der ser. Tager man koran og bibel, så ændres indhold efter for godt befindende. Man tilpasser bøgerne til mennesket og ikke omvendt. Man tager brudstykker ud, selvom det skal læses i en helhed. Hvilket i al fald ødelægger forståelsen af det skrevne. Det er da logik.”

Eller som Spin Doctors synger: “Egypt is the place to be…
But Rome is a democracy.”

Philippe Provençal, cand. mag., PhD skriver således: “Islam er, som vi også allerede har været inde på, imidlertid alt andet end en enhed. Allerede i år 37 efter den islamiske kalender, dvs. år 655 e.v.t., opstod det første alvorlige skisma i den islamiske religion, idet de troendes samfund blev splittet i sunnitter, shi’itter og khâridjiter. Skismaet var i sin oprindelse udpræget politisk, men det fik straks religiøse overtoner. Igennem hele historiens løb er der opstået heftige teologiske diskussioner, grupperinger og religiøse/politiske spil og intriger, og en del af disse vigtige teologiske diskussioner fortsætter ufortrødent i vore dage, men der har aldrig dannet sig nogen form for ensretning i islam. En »katolsk« ensretning kendes ikke.”

Dette er nok den største pæl man kan ramme igennem de kritikere af islam, som mener, at den er en ond ideologi, som skaber had og massepsykose i hele befolkninger. Men hvad er det så, som skaber hadet? Hvis ikke det er religion?

Jeg hævder lige her og nu, at det er mennesker, som begår forbrydelser imod mennesker, ikke pga. en religion hvis budskab er fred eller en samfundsbetonet frigørelse og seksualisering, som man har svært ved at identificere sig med; men pga. de gruppedynamikker, som påvirker mennesker, specielt når der bliver spillet dygtigt på dem. Det der foregår i mellemøsten lige nu kunne ligeså godt foregå her, i USA, i Kina eller et hvilket som helst sted, hvor der er mennesker til stede. Det er noget, som er fælles for os alle sammen. Kig på Eksjugoslavien. Det foregår lige i vores egen kristne baghave, og vi har enormt travlt med at anklage og skrive og rapportere, at det er altsammen de forbandede muslimers skyld og deres skide koran. Flygtningen eller indvandreren er måske ikke den bedste til at holde sin vrede inde; men på en måde forstår jeg ham godt. Den uretfærdighed, som han føler, at hans folk bliver udsat for, kan jeg levende sætte mig ind i. Så i dialogens hellige navn, så burde vi, som ikke har været udsat for samme uretfærdigheder måske netop vise os forstående overfor de, som har. Så jeg kan ikke se pointen i, at man ikke vil diskutere med et menneske, som nok har en anden og måske iblandt ubehagelig måde at udtrykke tingene på; men som dog har en viden, som kunne være værdifuld i vores forståelse af problemerne. Hvis man indskrænker dialogen til kun at være med de, som man er halvvejs eller helt enige med, så bliver der jo ikke megen progressivitet i forhandlingerne. Jeg tror på, at ved at foregå andre med et godt eksempel kan man nå meget længere end gennem angrebskrig og våbenmagt. Det må da være bedre at diskutere tingene, selv om man er rygende uenige, end at afbryde al kommunikation.

Til alle de mennesker – både danskere og muslimer og andre – som mener at have fundet et guldæg, når de kritiserer og udskælder og lægger henholdsvis islam og muslimer eller kristne og jøder – i det hele taget andre racer, befolkningsgrupper eller lignende for had:
Hvad med at åbne øjnene? Hvad med at se hvad der virkelig foregår? Hvad med at forsøge at få styr på de menneskelige relationer, istedet for at lægge alt ansvaret over på Gud, konge, præster og fædreland eller for den sags skyld på Islam, Imamer, Allah og Ayatollaher?
Ved at fralægge os ansvaret og klistre det op på en guddommelig autoritet, så har vi jo fjernet enhver mulighed for at gøre op med det. Da det pludselig ikke længere bliver menneskets gerning; men en dæmoniseret eller guddommelig gerning, alt afhængigt af hvilken side af konflikten man står på.

Citat: “Verden er fuld af fanatikere. Jeg vader i bogstaveligste forstand rundt i det til dagligt. Det er mit job. Men det betyder ikke, at jeg behøver at respektere det.” (Steffen Jensen, TV2)

Ingen dialog = Grobund for fanatisme.

Megen dialog = Svære levevilkår for fanatisme.

Ved at afskære sig selv fra at indgå i dialog med selvopfattede fanatikere, som man ikke bryder sig om, så giver man næring til de fordomme, som fanatismen lever af. Nemlig at fanatismen opstår på baggrund af en opfattet uretfærdighed, som udvikler sig til en massepsykose. Kun gennem en genoptagelse af de nære relationer til den gruppe, som er havnet i massepsykose, kan vi gøre os håb om at helbrede og læge de sår, som opstod på baggrund af en opfattet uretfærdighed. Derfor skal vi naturligvis ikke acceptere, at denne gruppe begår ulovligheder eller brud på menneskerettighederne; men ved at lægge dem endnu mere for had og ved at skubbe dem, som gruppe, længere ud i isolation fra omverdenen, så bliver psykosen stærkere i sin kraft og ender med endnu mere vold og fanatisme. Prøv at lægge det her som et matrix henover mellemøsten i de sidste 70 år, eller for den sags skyld et hvilket som helst konfliktområde, så tror jeg måske, nogle vil få en fornemmelse af, hvad det her drejer sig om.

Jeg kan dog godt forstå, at det er svært. Her er et link til et blogindlæg om gruppedynamik for de, som måtte være interesserede.

Hvad er de to overordnede budskaber i Bibelen og Koranen?

Jeg mener, at Koranen såvel som Bibelen kan læses og tolkes på mange måder af den uvidende eller den, som har et på forhånd defineret formål. Hvis man har et ondt hjerte, så bliver det man læser sikkert også ondt. Hvis man har et godt hjerte, så bliver det man læser godt.

Hvis man derimod læser dem fordomsfrit, så får man et andet svar. Nemlig en guide til livet på godt og ondt. Og det urkomiske er, som tidligere nævnt, at otte dansk-muslimske organisationer alle kom frem til, at Koranen lærer muslimer at tortur, terrorisme og drab på uskyldige mennesker uanset tro, race, køn eller nationalitet er de største forbrydelser. Disse mennesker, må det antages, ved nok mere om koranen og Islam end os. Så er Koranen og Bibelen bøger, som ubetinget lærer læseren at have et skidt menneskesyn? Tilsyneladende ikke alle læsere ihvertfald.

“Fælleserklæring udsendt af otte dansk-muslimske organisationer efter konferencen “Sikkerhed og samarbejde” afholdt i København den 24. september 2005:
“Islam lærer muslimer, at uretfærdighed i hvilken som helst forstand, hvad end i form af terrorisme, tortur eller drab på uskyldige mennesker uanset tro, race, køn eller nationalitet er de største forbrydelser. Retfærdighed for enhver, godhed mod enhver og fred for alle mennesker er hvad islam lærer muslimer og andre, som lytter med åbent sind og forstår dens budskab.
Det er en vigtig forudsætning for at kunne være med til at skabe så stor sikkerhed som muligt herhjemme og dermed forebygge ikke bare eventuelle terrorhandlinger, men også de mulige angreb på muslimsk-danske borgere der vil komme som følge af en sådan terrorhandling i Danmark, at relevante muslimske organisationer og relevante danske myndigheder rækker hånden ud til hinanden i et konstruktivt samarbejde.”

Nuvel, hvis de overordnede budskaber i Koranen og Bibelen er fred og kærlighed, hvordan kan I så få det til at blive til ufred, undertrykkelse, vold, had og krig? Vist, der findes paradokser, som der gør i alle gode bøger; men skal disse paradokser regere over de altoverskyggende dominerende budskaber om fred og kærlighed til Gud og medmennesker? Nej, vel? Her er en interessant artikel fra JP: “Koranen opfordrer dig til at ignorere provokationer. Vi ved fra profetens liv, at han blev udsat for hån, slået og kastet ting efter. Men hans reaktion var at ignorere det.”

En blogger på TV2 har angrebet mit synspunkt med, at koranen har specifikke synspunkter og påbud, som påvirker læseren. Jeg vil ikke hævde, at Koranen eller Bibelen ikke er i stand til i sig selv at påvirke mennesker. De er begge bøger med meget stærke budskaber, som kan forstås og misforstås. Effekten af at misforstå budskabet kan naturligvis medføre konsekvenser iform af misbrug af bøgerne. Men skal det betyde, at bøgerne skal forbydes? Enhver kan jo hente Mein Kampf i boghandelen og ligeledes andre bøger, som er potentielt skadelige. Magtmisbrug, korruption og manipulation er menneskelige karakteregenskaber, som man ikke behøver bøger for at udvikle. Bøger bruges dog ofte som undskyldning for at indføre den slags i samfundet. Hitler var eksempelvis meget betaget af Luthers jødehad. Ligeledes har man ofte nok set film og lignende medier danne inspirationskilde for psykopater, ligesom reklamernes objektivisering af kvinder er med til at holde dem fastlåste i undertrykkelse selv i moderne vestlige samfund. Filmen The Wall giver et meget godt indblik i de psykiske problemstillinger, som er et produkt af den moderne verden.

Hvorfor tror I så, at religioner og bøger bliver korrumperet, misbrugt, manipuleret og forarmet?
Lad mig svare ganske kort. Fordi budskaberne om fred og kærlighed er så stærke, at hvis man korrumperer dem, så har man opnået, hvad selv djævelen ikke kunne opnå. Helvede på jord! Altså ikke religion, men ANTI-religion. Kan I forstå det – eller taler jeg helt sort?

Hvem snakker ellers om at undertrykke andre mennesker?

Citat: “De skal bare arbejde, så bliver de glade og lykkelige”.
Citat: “Arbeit machts frei”.
Etc….

Det gør POLITIKERE!! Så hvem har interesse i at korrumpere, ødelægge og manipulere religionernes budskaber? Hvis folk virkelig stod last og brast med budskabet om at ytringsfriheden er ukrænkelig, så burde Danmark i sympati med og empatisk forståelse af Björks kraftfulde udmelding i Tibét jo faktisk melde fra til OL i Kina. Det ville være et betydeligt stærkere signal end nogle tegninger i Danmarks traditionelt fascistiske morgenavis JP.

Philippe Provençal, cand. mag., PhD skriver videre i sin glimrende artikel: “Ingen troende, hverken magthaver eller teolog har nogen form for monopol på sandheden, og selv om nogle har prøvet på at tilrane sig det ved hjælp af politisk magt – med ayatollah Khomeini som det bedst kendte eksempel i moderne tid – har de aldrig i praksis kunnet opnå nogen form for officiel eller blot vedvarende massepopulær godkendelse. At ville have eneret på sandheden ville i sig selv være dybt uislamisk, idet det ville være at påregne mennesket en guddommelig egenskab og dermed udøve islams værste synd, nemlig at give Gud fæller i magten.”

-Altså troen er noget, som findes inde i det enkelte menneske. Troen er ikke udadvendt i erobringer og vold for at undertrykke andre. Snarere tværtimod.

Lad mig slutte af med at henvise til Charlie Chaplin og Spin Doctors glimrende Cleopatra’s Cat.

Her kan jeg bl.a. anbefale Herbert Pundiks erindringer og C.S. Lewis’ bog ‘Fra Helvedes blækhus‘ (10 år inden han skrev Narnia) er ligeledes anbefalelsesværdig.

Citat C.S. Lewis ‘Fra Helvedes blækhus‘ Onkel Fangegarn (overdjævel, selve djævelen omtales som ‘Vor fader dernede’) skriver til sin lærling Malurt: “….. Blandt civiliserede mennesker giver had mellem familie sig sædvanligvis udtryk i, at der bliver sagt ting, som ville tage sig fuldstændig uskyldigt ud på papiret (ordene er i sig selv ikke stødende); men som bliver sagt i en sådan tone eller i et sådant øjeblik, at de næsten virker som et slag i ansigtet. For at holde spillet gående må du og Gnavhas sørge for, at ingen af disse to tåber måler sig selv med den samme målestok, som han måler den anden med. Din patient må kræve, at alt, hvad han siger, skal tages ganske bogstaveligt og kun dømmes efter ordene i sig selv, mens han samtidig dømmer alle sin moders ytringer efter en yderligtgående og overfølsom tolkning af den tone og den sammenhæng, de bliver sagt i, og den hensigt han tillægger dem. Du må sørge for, at hun bærer sig ligesådan ad overfor ham. Derved kan de skilles ad efter et skænderi begge to overbevist eller næsten fuldstændig overbevist om, at de er helt uskyldige. Du kender nok dette her: ‘Jeg spørger hende bare, hvornår vi skal spise, og så bliver hun aldeles rasende.’ Når de er kommet godt i vane med den slags, har du den frydefulde situation, at mennesker siger noget i den udtrykkelige hensigt at såre og alligevel beklager sig over det, når modparten har følt sig såret.

Hør, fortæl mig også noget om den gamle dames religiøse indstilling. Er hun overhovedet skinsyg over den nye faktor i hendes søns liv. Er hun i det hele taget såret over, at han af andre og så sent har lært det, som hun mente, hun gav ham så god lejlighed til at lære, da han var lille. Synes hun, han gør en vældig ståhej ud af det, eller at han ‘kommer igennem’ på meget lette vilkår? Husk den ældste broder i Fjendens historie (red. lignelsen om den fortabte søn).

-Din hengivne Onkel Fangegarn”

For sammenhængen mellem reformationen og Islam: Læs Ref. og Islam.

Om kvindeundertrykkelse, objektivisering og kultur: Læs Livshistorie og “Large-group Psychodynamics and Massive Violence”.

Om massepsykose, Ebony & Ivory.

Om et eksperiment med regressiv gruppedynamik.

Om indvandrerfamilier og hvordan vi løser problemerne.

Om Primary Objectification og Projektiv identifikation.

Om Ytringsfriheden set fra en anden vinkel.

Om basale hjernefunktioner: Læs Reptilhjernen og Hukommelsen.

Om kurser i psykiatri og psykologi fra DSPP.

Krigen mod terror stimulerer terroren.

Cleopatra’s Cat:
Cleopatra’s favorite cat
Got his hands on Caesars spats
The heat was on as you could see
So he front ‘em to mark anthony.
Said, my girlfriends cat is smarter than me.

Caesar had an eye for clothes
He saw them spats and said, I like those.
Caesar had no thing to say, except,
Jesu Christi domine,
Et tu, brute,
Jesu Christi domine,
Et tu, brute.

The senate tried to sympathize
It was the cat they should despise
Informant told his whereabouts
Centurions to seek him out

Centurions! there go the centurions.

Brutus had to turn his head
When this cat done went and said,
If he’s got this thing for shoes,
He just might be ambitious, too.
They got holidays all in his name,
And all a tyrant needs is fame.
Those fascists dont play pretty games
Egypt is the place to be…
But Rome is a democracy.
Rome!

Caesar never got them back
cause they killed his ass in the second act.
Brutus spoke, then anthony:
Said, my girlfriends cat is smarter than me.
Friends, romans, cant you see
My girlfriends cat is smarter than me
Egypts biggest rivalry:
Cleopatras cat and me.