Hey You

Abstract: Vi befinder os i et låst hotelværelse. I værelset sidder Pink, en engelsk rockstjerne, som er på turné i USA - for mange optrædener, for mange shows, for meget narko, for meget hyldest - udbrændt. På TV’et kører en af de krigsfilm, som kun er alt for velkendte i Pinks univers af smertefulde minder. Idet vi således bevæger os ind i Pinks univers, følger vi simultant hans opbygning af en mur rundt omkring hans følelser, hvor hvert minde udgør en sten - en faderløs barndom, en dominerende mor, et land, hvis konge signerer hans fars dødsattest med et gummistempel, den overfladiske verden, som følger med stjernestatus, et fremmedgjort kølnet ægteskab, selv den narko, som han vender sig imod i sin søgen efter udfrielse - i muren. Idet hans mur nærmer sig fuldendelse, hver sten yderligere afskærende ham fra omverdenen, bevæger Pink sig i en spiral ned imod og ind i et tomrum af sindsyge, hvor den sidste sten cementeres på plads i Muren. Men i samme sekund Muren står færdig begynder Pink at indse de regressive effekter af total mental isolation, idet han hjælpeløst bliver vidne til, at hans fragmenterede psyke smelter sammen og bliver til indbegrebet af den diktatoriske demagog, som bl.a. var ansvarlig for krigen, som sårede hele verden, dræbte hans far, og derigennem lagde grunden for hans egen selvudslettende tilværelse. Blot én af mange ‘cykler’ i værket. The Wall kulminerer i en selviscenesat indre mental rettergang så storslået som de allerstørste teatershows og ender i endnu et cyklisk budskab i nummeret Outside The Wall: “Isn’t this where…” cd’en starter med “…we came in”, som i sig selv antyder, at ‘The Wall’ ikke er begrænset til kun at handle om Pink. Fortællingen er universel i sin skildring af, hvad der potentielt kan ske med alle, der mister en pårørende, hvad enten man ligesom Waters har mistet sin far i krig, eller på anden måde har manglet en omsorgsperson i en stor del af sit liv. Uanset hvilken æra vi lever i, vil vi altid komme ind i en persons livshistorie, som er påvirket af tabet af en anden i generation efter generation siden civilizationens oprindelse. Når én fortælling slutter, begynder den næste, således også musikken.

Her følger en gennemgang af Hey You, videoen kan ses her:

Pink er færdig med sin mur. Men samtidig med at han afslutter sin mur og synker helt ned i psykosens isolation, går det op for ham, at han må forsøge at finde en vej ud. I et øjebliks klarsyn eller måske en af de perioder, hvor psykosen har sluppet sit tag for en stund, prøver han således at finde tilbage til tidligere historiske stadier af sig selv gennem en slags regressiv selvterapi… For at Pink kan starte en progressiv process må han først regrediere og forstå de mennesker, de begivenheder, og vigtigst af alt - de beslutninger, som har ført til hans nuværende isolation bag muren.

“Hey you, out there in the cold
Getting lonely, getting old
Can you feel me?
Hey you, standing in the aisles
With itchy feet and fading smiles
Can you feel me?”

De første vers refererer til drengen, som er ved at blive gammel alt alt for tidligt. At han er på vej ind i den depressive verden af “Itchy feet and fading smiles.” Spørger om han mon ikke har opdaget, hvad der er ved at ske? Om han ikke kan mærke sit fremtidige jeg? Om han ikke kan mærke, at han allerede er startet på at bygge den mur, som skal føre ham ind i den psykotiske isolation?

“Hey you, don’t help them to bury the light
Don’t give in without a fight.”

Han beder så mindeligt de historiske billeder af sig selv om ikke at opgive håbet og begrave lyset. For som han senere synger i The Trial: “There must have been a door there in the wall
When I came in.”

“Hey you, out there on your own
Sitting naked by the phone
Would you touch me?
Hey you, with your ear against the wall
Waiting for someone to call out
Would you touch me?
Hey you, would you help me to carry the stone?
Open your heart, I’m coming home.”

Pink vender sig imod sit voksne jeg i sin søgen efter hjælp. Den Pink som sidder ved telefonen eller ligger i fosterstilling på sengen - efter at have ringet til sin bedrageriske kone - med alle sine følelser blottet. Selv nu, hvor hans mur er færdig, vender han sig imod sig selv og kalder på den Pink, som sidder med øret mod muren og venter på, at nogen skal svare. Men i sine forsøg på at række ud regredierer Pink tilbage til sin psykotiske tilstand ved i al den psykotiskes egoistiske omnipotens at projicere sig selv ud på hele verden omkring ham. Hans råb om hjælp, i form af at hans tidligere jeg’er skal kunne mærke ham og føle ham, sprænger tidsfornemmelsen (De må jo vide, at han er der). Hans jeg-grænser og hans objekt-subjekt-grænser er i opløsning. Han har intet indre rum, hvor følelserne kan bearbejdes. Nu er han totalt overgivet sine følelsers univers og hvad værre er: Hans følelser og tanker kan i Pinks univers påvirke og påvirkes af andre. Grænserne imellem den ydre og den indre verden er gået i opløsning. Men tankerne om at føle og røre andre er også interessante, idet de symboliserer det, som Pink aldrig har været istand til i sit liv. Han byggede sin mur på baggrund af den depressives frygt for at føle for - og dermed skade de - som han føler noget for (faderens død), samt sin paranoid/skizoide angst for selv at blive følelsesmæssigt engageret og dermed gøre sig sårbar overfor verdens ondskab. Han skifter konstant imellem at opfatte sig selv som en jesusfigur, som bliver forfulgt og en djævel, som ødelægger alt omkring sig.

Alligevel beder han sine tidligere jeg’er om hjælp med at bære stenen (Sisyphos forbandelse). Igen en reference til at Pink for et øjeblik ikke er hensunket i psykosen, men aktivt søger efter det sted, hvor han kom ind. Han er på vej til det hjem, som han ultimativt har ødelagt. Hans bøn om at åbne sit hjerte, at han kommer hjem, bliver ikke hørt. Det sted, hvor han startede sin vej imod psykosen, forbliver et gådefuldt sted for Pink.

Her eksploderer sangen i en fantastisk guitarsolo. Ligesom den reflekterer over Pinks søgen efter sine tidligere stadier, spejler rytmeguitaren hans forsøg på at genopdage sine rødder ved i bogstaveligste forstand at genoptage det musikalske tema fra starten af albummet, In the Flesh? m.fl.

“But it was only fantasy.
The wall was too high,
As you can see.
No matter how he tried,
He could not break free.
And the worms ate into his brain.”

For Pink, såvel som lytteren, bliver det en brat opvågnen, da psykosen igen har genvundet fuld kontrol. ‘Fortælleren’ vender tilbage kun for at fortælle, “at det bare var en fantasi, muren var for høj, han kunne ikke slippe fri. Og ormene åd sig ind i hans hjerne.” Muren lever op til sit foremål og lukker virkeligheden ude, samtidig med at den fastholder Pink i den forvrængede psykotiske indre virkelighedsopfattelse. Muren / psykosen forhindrer simpelthen Pink i at se den virkelighed, som alle andre er en del af. ‘Ormene’ er en typisk psykotisk vrangforestilling / hallucination. Som Waters selv siger i sit 1979-interview, er ormene et symbolsk billede på opløsning og forfald. Her spejler musikken igen de metaforiske begivenheder i historien, idet introduktionen af ‘ormene’ i verset følges af en ildevarslende insisterende summen og svirren, som presset ned over det hjemsøgende guitar riff, giver et iørefaldende og uhyggeligt billede på nethinden af, hvordan en horde af metaforiske orme og maddiker æder sig ind i Pinks forfaldende selv.

“Hey you, standing in the road
Always doing what you’re told,
Can you help me?
Hey you, out there beyond the wall,
Breaking bottles in the hall,
Can you help me?
Hey you, don’t tell me there’s no hope at all
Together we stand, divided we fall.”

Men selv her i det yderste forfald vender Pink sig i sin søgen imod den ydre verden. Hvad han ikke indser er, at det er den psykotiske forvrængede indre virkelighed, han henvender sig til. Sin egen forstyrrede nihilistiske opfattelse af andre mennesker. Han misser fuldstændigt den centrale kerne, som ligger i de sidste to linjer i sangen - nemlig - opfordringen til ikke at glemme håbet om ‘recovery’. I Waters univers er der altid et håb: “together we stand, divided we fall.” Løsningen er, at muren falder, når vi står sammen (together we stand). - Men i Pinks univers bliver den sidste linje til: “divided we stand, together we fall.” Hvordan skulle Pink ellers kunne retfærdiggøre opførelsen af sin mur? Selv om “we fall” gengives som et ekko gennem tomrummet bag Pinks mur, går det ikke op for ham i hans nuværende sindstilstand, at her ligger nøglen til at komme ud af psykosen igen. For hvis han river muren ned, falder hele verden jo med muren - og altså også Pink. Pinks mur vil altså blive stående indtil han indser og erfarer vigtigheden af de ord, som han lige har sagt. “Together we stand, divided we fall.”

Som en norsk psykiater (Haugsgjerd) skriver, så er psykosen illustreret ved den svigtende evne til at udholde psykisk smerte i kontakten med andre mennesker. At gå ind i en psykose kan altså være en slags mental forsvarsreaktion overfor en iboende skrøbelighed. Man spalter sanseapparatet for smerte fra, fordi man ikke har noget rum at opbevare den i. Kun gennem at genopbygge den trygge relation til andre mennesker kan Pink træde ud af psykosen. Det sker ved at bryde ud af isolationen og søge hjælp i den virkelige verden. I The Final Cut, efterfølgeren til The Wall, ser vi også Pink på et psykiatrisk afsnit, ligesom vi allerede i slutningen af Nobody Home ser det samme kig ind i fremtiden, som Pink i ‘Hey You’ ønsker sine tidligere versioner i stand til.

Mere om psykologi:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry205656.html
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry173239.html?ss

Mere fra The Wall:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry211712.html
http://thewallanalysis.com/

-Tak til min mor og Bret Urick for samtaler og inspiration, samt for introduktionen til forelæsningsrækken i psykologi fra DSPP: Forelæsningsrækken.

Alt ovenstående står fuldstændigt for min egen regning. Det er min egen analyse og mine egne fortolkninger, som ligger til grund, selv om jeg har hentet inspiration fra de tre hovedskoler indenfor udviklingspsykologien.

Er der en forskel på æresdrab og jalousimord?

Jeg mener, at det psykologiske motiv er det samme: »Jeg gør det her for at tvinge dig til at rette ind. Hvis du ikke retter ind, så slår jeg dig ihjel«. Det gælder for både jalousimord og æresdrab. I begge tilfælde er der tale om en objektivisering (tingsliggørelse) af kvinden. Reglen for den, som begår jalousimord er, at »hun SKAL leve med mig, ellers må hun dø«, hvor reglen for æresdrab er, at »hun SKAL leve med den, som gruppen bestemmer sig for, ellers må hun dø«. Hvad er den psykologiske forskel?

Hvis man skal tale om en forskel på æresdrab og jalousimord, så må det være, at æresdrab er funderet i gruppepsykologisk pres, imens jalousimord som oftest er et resultat af et indre psykologisk pres. I begge tilfælde udløses drabet af, at kvinden bryder de regler, som individet/gruppen har sat op. Disse regler er lige devaluerende i forhold til kvinden. De er resultatet af en sygelig udlevelse af tanken om, at ville det bedste for kvinden. Udsprunget af narcissistisk omnipotente tanker, som i bund og grund er egocentriske. Normalt vil de kortikale funktioner dæmpe disse egocentriske tankemønstre; men for individet/gruppen, som har psykiske problemstillinger med i bagagen, vil de tværtimod i bevidstheden udmønte sig i ønsket om at ville det bedste for andre. Gruppen/individet er ikke istand til at identificere de negative tanker. Drabet udløses således af, at kvinden ikke vil gøre »det bedste« for gruppen/individet.

Selv i vores danske samfund har vi at gøre med en udpræget objectivisering af kvinder. For andre indlæg om psykologi se her:

Generelt om psykologi kan man sige, at en samtale som den her løftede noget af sløret for, hvad det handler om:
Soes-t: En tolkning som jeg synes der er belæg for når man tager i betragtning at pigen lige har fået udslettet sine forældre under et Sovjetisk luftangreb på landsbyen.

Snowtiger: Det kan der være noget om. Men hun er smuk på billedet og det var egentlig alt hvad jeg skrev i #23. Skønhed kan også udtrykkes gennem sorg og smerte.

Soes-t: Ja, skønhed kan også udtrykkes gennem sorg og smerte. Skønhed er hævet over både sorg og glæde. I billedkunsten finder man da også temaet sorg i mange smukke fremstillinger. Jeg er enig med dig. Jeg tænkte mere på tolkningen af udtrykket i hendes skønne, smukke øjne, som jeg også synes virker frygtsomme. Man kan selvfølgelig påpege, at jeg kender til hendes frygtelige situation.

Snowtiger: Det var der jeg ville hen. Når man kender (for)historien, så ser man ikke længere objektivt på billedet. Men eksisterer der overhovedet objektivitet?

Soes-t: Ville netop have været mit spørgsmål. Man har jo et liv af erfaringer og oplevelser, som på en eller anden måde skaber associationer, der påvirker vurderinger, tolkninger og dømmekraft; tror/tænker jeg. Men det ved du en del mere om end jeg (jf. dit interesseområde psykologien). Så svaret er nej, der findes ikke objektivitet, og derfor kunne man sige til enhver, at de blot er under den ene eller anden påvirkning (bevidst som ubevidst) f.eks. at de kender forhistorien. Det vigtige er vel at være (blive) opmærksom på det.

Snowtiger: Jeg er meget enig med dig langt henad vejen, og det, du skriver, er meget velformuleret og godt. Jeg vil sige, at selv om man tilstræber objektivitet, vil man altid være subjektivt farvet. Det ubevidste spiller altid ind. Jeg vil dog lige bemærke, at der findes jo generelle objektive opfattelser, som eksempelvis at en stol er en stol. Denne ‘fælles virkelighed’ overlapper og eksisterer side om side med den subjektive. Winnicott arbejder med begrebet »transitional space«, som ligger imellem den indre virkelighed og den ydre »fælles virkelighed«. Det er f.eks. her han anbringer leg, dagdrømme, kunst og religion. Det er et område, hvor vi kan mødes om, at ting ikke på forhånd er veldefinerede. Hvor vi kan manipulere med vores opfattelse af grænsen imellem det indre og det ydre. Winnicott bruger som eksempel historien med barnet, hvis bamse det ene øjeblik er en del af barnet selv og det næste øjeblik er den en ‘mor’, som trøster. Fra starten er dette space meget smalt defineret; men breder sig livet igennem ud og bliver større og større. Denne legeplads er med til at udvikle, hvordan vi opfatter virkeligheden. En dialog som denne finder eksempelvis sted i dette felt. Colin James har skrevet en artikel i 1980, som hedder »Transitional Phenomena and the Matrix in Group Psychotherapy«, hvor han netop ud fra Winnicott går videre over i det gruppeanalytiske.

Om kvindeundertrykkelse, objektivisering og kultur: Læs Livshistorie, Piv Kvinde og “Large-group Psychodynamics and Massive Violence”
Om massepsykose, Ebony & Ivory
Om et eksperiment med regressiv gruppedynamik
Om indvandrerfamilier og hvordan vi løser problemerne
Om Primary Objectification og Projektiv identifikation
Om basale hjernefunktioner: Læs Reptilhjernen, hjerneforskning, seneste nyt fra hjerneforskningen og Hukommelsen
Om kurser i psykiatri og psykologi fra DSPP
Angela Douglas om The Matrix

Krigen mod terror stimulerer terroren

Det sidste nye….

Er at nogle jubelidioter fra DF har besluttet sig for, at beskylde venstrefløjen for at være nazister…. Men prøv lige at se videoen her…. Jeg tror, at højrefløjen har mere at frygte fra deres eget bagland…. Sørgeligt misbrug af hammersymbolet fra ‘The Wall’….

Jeg er ligesom Blogbuster overbevist om, at Wilders lortefilm ikke er blevet taget af nettet, fordi Liveleak har modtaget trusler fra muslimer. De har snarere indset, at filmen er et flop og med modtagelsen af nyheden om et kommende sagsanlæg fra Danmarks Journalistforbund, har man febrilsk forsøgt at redde sig i land ved at påstå, at man har modtaget trusler, og at ytringsfriheden bliver knægtet. Det er manipulation af værste skuffe. Jeg håber, at de kommer til at betale en klækkelig erstatning til Kurt Westergaard!

Her er mere info om Combat 18, Blood & Honour, White Pride og The Hammerskins: The Hammerskin Nation.

Da jeg læste om Mats Wahls bog, “Den usynlige”, der udkom den 27. juli 2001, kom jeg uvilkårligt til at tænke på 1. strofe i Halfdan Rasmussens smukke digt “Mennesket”, hvor der står følgende:

Smukt er mennesket som favner;
hæsligt i dæmoners vold.
Vredest tugter den der savner
kærlighed og sammenhold.

Unge fra venstrefløjen jages af nazister: Århus Stiftstidende.

Søren Krarup udtaler, at Den Danske Forening er vor tids frihedskæmpere.

Her er lidt mere info om højreekstremisme i Norden: Redox

Ekstremisme i et psykologisk perspektiv: Fanatismens Grobund og Large-group Psychodynamics & Massive Violence.

Bliver mennesker presset, så er risikoen større for, at de handler ud fra følelser og ikke fornuft. Man kobler de kortikale funktioner fra, som har til formål at dæmpe de følelsesbaserede negative tanker, som udspringer fra reptilhjernen. Således opbygges en ond cirkel, som bliver til en ny ond cirkel, som bliver til en ny ond cirkel, som bliver….. og ender i den cykliske sætning, som afslutter og starter albummet ‘The Wall‘: “Isn’t this…” “…where we came in.”

Det er ikke kun fanatiske muslimer, som kan brænde ambassader af. De ultranationalistiske serbere, som DF støtter, kan også…

Første kvindelige dommer i De Forenede Arabiske Emirater..

En Lovændring har netop banet vej for, at den første kvindelige dommer er blevet udnævnt i De Forenede Arabiske Emirater. Imens Europæerne vælter sig i Islam-kritik, krigsliderlighed, nazistisk propaganda og billeder på nethinden af stenalderagtige muslimske mørkemænd, som terroriserer deres kvinder, står dette som et absolut lyspunkt i kampen for ligestilling og menneskerettigheder. Fantastisk at se hvordan der sker forandringer i positiv retning i Mellemøsten. Kholoud Al-Dahiri skal arbejde i justitsministeriet i Abu Dhabi.

Jeg synes, at vi skal støtte enhver positiv udvikling frem for at bremse den gennem at lægge andre mennesker for had. Der er mange steder i verden, hvor menneskerettighederne ikke overholdes - bl.a. Danmark.

Læs mere her: Fanatismens Grobund

Lys i jeres vinduer…

Vi er nogle stykker, som har tændt lys i vores vinduer for at mindes den tyrkiske dreng, som blev myrdet i sidste uge. I forbindelse med fakkeloptoget inde i Kbh, som foregår lige nu, synes jeg, at I skal tænde jeres stearinlys og sætte dem i vinduet her mellem 20 og 22 i aften. Ligesom dengang Danmark blev frit, må vi stå sammen imod racisme og fremmedhad.

Sådan bliver du medlem af Danmarks største religiøse sekt.

Du skal blot udtale ordene sammen med en repræsentant for sekten:

Vi tror på Anders, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Karen Jespersen, hans uhellige jomfru, vor Herskerinde,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Pia,
pint under Nyrup, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til Venstre,
siddende ved Anders vor Faders, den Almægtiges, højre fod,
hvorfra hun skal komme at dømme levende, socialt udsatte, psykisk syge, krøblinge og døde.
Vi tror på Helligånden, de hellige, almindelige præstefætre,
de helliges Parti, syndernes renselsesprocess,
kødets opstandelse og det evige hjernevaskede liv.

Det er lettere end at blive muslim. Vær ikke bekymret for om du kan finde denne sekt. De går ikke af vejen for at husstandsomdele deres religiøse tekster.

P.S.: Når det gælder trosbekendelsen, så skal den ikke være for lang. Sekten risikerer jo, at de potentielle medlemmer begynder at kede sig og skrider, hvis de skal sætte sig ind i for meget udenadslære. Til gengæld så starter hjernevasken først for alvor, når Sekten har fået hvervet medlemmerne gennem afsigelse af trosbekendelsen. Nu har Nyrup som bekendt ødelagt nogle af de tidligste tekster, hvorfor de er blevet mundtligt overleveret (måske derfor det er gået så galt)…. Jeg vil derfor hjælpe sekten med at nedfælde ordene påny. Jeg håber, at de nye ord vil hjælpe til en større forståelse af sektens sande væsen.

Den nye trosbekendelse og fadervor…..

Jeg har med stor snedighed og under endnu større fare (denne gang fik jeg svedet hårene af halen) fået fat i et udkast til dragen Kirjapans midsommertale ved et hasteindkaldt dragetopmøde i anledning af en hvis heks’ misbrug af drageild og syrligheder.
Nu skal man jo passe alvorligt på med at stjæle fra drager. Det lærte jeg af min mor som barn (hun læste Hobitten højt for mig). Derfor har jeg med vilje gemt den, indtil han fløj afsted til endnu et dragetopmøde (I vidste nok ikke at alt fyrværkeriet er drageild; men det er det!), troede jeg, for han var stadig i sin hule ved søen i bjergene, da jeg ankom, og det var kun med nød og næppe, at jeg slap med livet i behold. .
Men her får i altså et uddrag af talen:

Vi tror på Anders, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Karen Jespersen, hans uhellige jomfru, vor Herskerinde,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Pia,
pint under Nyrup, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til Venstre,
siddende ved Anders vor Faders, den Almægtiges, højre fod,
hvorfra hun skal komme at dømme levende, socialt udsatte, psykisk syge, krøblinge og døde.
Vi tror på Helligånden, de hellige, almindelige præstefætre,
de helliges Parti, syndernes renselsesprocess,
kødets opstandelse og det evige hjernevaskede liv.

Kære Anders og Berthel
I som bestrider himmelen
Æret være jeres navn, thi jeres rige er kommet
Jeres vilje er sket på jorden, måtte den nu også blot ske i himmelen
Giv os idag vort daglige fix blod
og giv alle andre skylden (f.eks. Gud, den Allah-hippie)
Som også vi giver alle andre skylden
Led os gerne til fristelser
men gør alle andre ondt
Thi nu er riget jeres og magten og æren til den dag I møder jeres Gud
Amen

Gud bevare Danmark! Nogen skal jo gøre det.
Kirjapans Nytårstale
De 16 socialrådgivere

Er situationens alvor ved at gå op for velfærdsministeren, når hun snart fremkommer med et lovforslag om - ja, om hvad?! Om mere kontrol, mere bureaukrati, mere papirnuseri. Hvordan f….. kan Karen Jespersen tro, at det tynder ud i bunkerne af familie-, unge-, børne-skæbner og tikkende tragedier, hvis bare man øger kontrollen og bureaukratiet? Hvad hjælper det, når det enten er flere ressourcer eller en omprioritering, der er behov for. For nogle år siden drøftede man, om det var en ide at få nogle socialrådgivere og sagsbehandlere ud på gaden i mobile teams for at lave opsøgende arbejde. Det har vi ikke hørt så meget til. Til gengæld hører og læser man gentagne gange, at væresteder for børn og unge enten skæres væk eller spares væk. Rolle-modeller, væresteder, mentorer, beboerrådgivere, fædre- mødregrupper, natteravne, og hvad vi ellers har. Dem er der bestemt ikke plads til i regeringens socialpolitik - Tværtimod! Måske var det ellers her, at forebyggende socialt arbejde eksempelvis kunne tage op til flere kvantespring. Hvorfor støtter man ikke den slags mere aktivt?

Tvangsfjernelse diskuteres til gengæld flittigt, og nu kan man næsten ikke hurtigt nok få børn og unge tvangsfjernet. Der er tilsyneladende ingen grænser for den gode »retoriske« vilje. Men anbringelsesreformen handler »stik imod de gyldne løfter« om at nedbringe tvangsanbringelse »selvfølgelig af økonomiske hensyn« og i stedet opfordre til at der bruges netværk, naboer, osv. - naturligvis gratis. Således skøjter man fra sag til sag i en evig jagt efter, hvad der lige p.t. er fremme i pressen. Pyt med at det går imod den lovgivning, man lige har lavet. Pyt med at nogle vitale områder skiftevis nedprioriteres afhængigt af verserende sager i Ekstrabladet eller JP-jylland. Pyt med at man udsteder en masse »behandlingsgarantier«, som reelt ikke kan holdes, når der ikke følger de ressourcer med, som de koster. Folk er jo alligevel for dumme til at se det, med mindre det er oppe og vende i pressen. Ligeledes er det jo på det langsigtede plan god liberal stil at nedsætte kommissioner, som man alligevel ikke lytter til i sidste ende. Man taler med kløftet tunge om det »gode arbejde«, de har udført, velvidende at de reelt ikke er de mange millioner værd, som man har kastet i nakken på dem; men de er jo en god buffer, så længe man bare kan henvise al kritik til, når de er færdige. Måske derfor det tager så lang tid med de kommissioner?! I stedet for at gøre noget ved problemerne lader man igen og igen de svageste betale gildet.
Problemet er al den stund at faglighed, redelighed, dygtighed og ærlighed koster! Men det mener velfærdsministeren og regeringen åbenbart, at vi kan bureaukratisere os ud af. På vanlig VK-manér synes hun at messe de hjernevaskede budskaber ud som en anden zombie… “det skal nok gå altsammen”. “Her er jo intet at komme efter”. “De skal bare ud og arbejde, så bliver de glade og lykkelige”. Her er sandelig ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Til gengæld er der så rent, skinnende og hvidt på overfladen, at de naive ikke kan se virkeligheden for ren distanceblænder.

Hvorfor skal halvdelen af tiden bruges på administration og papirnusseri og kun ca. 10 procent på ‘klienten’, fordi velfærdsministeriet, beskæftigelsesministeriet, undervisningsministeriet, kulturministeriet, sundhedsministeriet kræver dokumentation for dokumentationens skyld? Hvilken anden virksomhed ville acceptere et så stort tab af effektivitet til papirnusseri, som netop den nuværende regering?! Mage til omgang bureaukrati, berufsverbot, centralstyring og straffekultur skal man lede længe i de betonstalinistiske rækker for at finde mage til… Måske Københavns Kommune rent faktisk kan stjæle andenpladsen; men der er lang vej op til regeringens sikre førsteplads. Der sidder Fogh i majestætisk eksalteret fornøjelse og svinger pisken over sit harem af grædekoner og mørkemænd, som med vanligt sortsyn straks går i gang med deres hellige inkvisitoriske arbejde med at opstøve historiske såvel som nulevende kættere. Dette arbejde er jo vigtigere end at se til, at mennesker trives og har det godt.

I forhold til børn og unge vil der uanset systemet altid være nogle, som tabes på gulvet. Men vi skal være glade for paradigmeskiftet indenfor børneopdragelse. Jeg er ihvertfald glad for, at det ikke længere er tilladt at tæske sine børn. Det største problem er imidlertid, at de relativt få børn og unge, som er udenfor pædagogisk rækkevidde, som regel er det, fordi de har nogle store psykiske problemer i hjemmet eller i forhold til deres egen-udvikling. Det er et vanvittigt svært område, fordi grænsen imellem at skride ind med magt og så at misbruge magten er hårfin. Basalt set tørrer »det udearbejdende samfund« lorten godt og grundigt af på kommunen, pædagoger, lærere og andre, som har med børnene at gøre. Børnene bliver tabere, for de vil jo i virkeligheden helst have deres forældre. Men de har aldrig tid, fordi de har travlt med at tjene penge. Det kapitalistiske velfærdssamfund anno 2008 har spillet fallit.

Det er ikke kun i de lavere sociale lag, at volden florerer. Prøv at lægge mærke til at selv politikere råber op om strengere straffe - altså mere vold. Straf har imidlertid aldrig lært nogen, hvad næstekærlighed og ansvarsfølelse er for noget. Fogh havde engang høje planer om at ville bryde den negative sociale arv ved gennem øget social ulighed at skabe dynamik i samfundet. I stedet har han fået et voldspræget samfund, hvor velfærd er gjort op i antal fladskærme »til meningløst tv-kiggeri« pr. husstand. Jeg tror mere på den dynamik der kommer af at møde andre mennesker i virkeligheden. I stedet for at sidde og kigge TV2 News og blive instinktivt bange for at gå ud på gaden, så synes jeg, at folk skulle tage at smutte ind og gå en tur på Nørrebro og dele livsglæde med de mennesker, som bor der. Det giver bedre resultater.

De 16 socialrådgivere….

Lederen i gårsdagens Politiken hedder ‘Svigt’ og omhandler, hvordan socialrådgivere bliver tabere i regeringens russiske roulette med socialpolitiken. 16 socialrådgivere har skrevet et brev til Kalundborg Kommune og redegjort for, hvordan utilstrækkelige ressourcer og et kæmpe arbejdspres gør, at socialt belastede børn ikke får den opmærksomhed og hjælp, som de har krav på. De vil ikke længere tage ansvaret og vil ikke finde sig i, at regeringen og DF tørrer lorten af på dem igen og igen….
I stedet for at tage problemerne alvorligt har regeringen og den ansvarlige minister (red. Karen Jespersen) indledt et skænderi med kommunerne om, hvem som bærer ansvaret. SF’s socialordfører Özlem Cekic, som har personlig erhvervserfaring på socialområdet fortæller bl.a., hvordan hun som sygeplejerske har været med til at sende misbrugsramte børn tilbage til forældrene, fordi der ikke var andet at gøre. Karen Jespersen fik til gengæld enormt travlt med at starte en undersøgelse af, om Cekic havde været med til at bryde loven…. Hvad med at gøre noget ved problemet i stedet for???? Karen Jespersen har nemlig ikke travlt med at gøre noget ved, at 16 socialrådgivere siger fra overfor, at man ude i kommunerne ser igennem fingre med misbrug og brud på lovgivningen på området, fordi presset fra regeringen for at holde budgettet gør, at man simpelthen ikke har de nødvendige forudsætninger (iform af ressourcer) for at overholde lovgivningen på området. Socialrådgiverne tør ikke at udtale sig med navns nævnelse til medierne, da de frygter for konsekvenserne. Karen Jespersen har jo også demonstreret, at man har god grund til at frygte for sin tilværelse, hvis hun får fingrene i noget, som hun kan hænge ‘de røde lejesvende’ op på. Man kunne således spørge, hvornår regeringen begynder at tage tingene alvorligt og gøre noget for samfundet i stedet for at tørre lorten af på nogle offentligt ansatte, som kæmper en forgæves kamp for at få det hele til at løbe rundt. Regeringen som velvidende, »»at der er behov for akut indsats på socialområdet««, i stedet for øremærker penge til kommunerne til skattelettelser. Hvor er det sygt….. Ministeren bør give en undskyldning til Cekic og til samtlige offentligt ansatte for den mistænkeliggørelse og de anklageskrifter, som i stedet burde ligge på hendes og regeringens eget bord!!
Jeg ved godt, at regeringen påstår, at man kaster penge efter kommunerne som aldrig før; men det nytter jo ligesom ikke noget, når man øremærker pengene, og når man truer bl.a. socialrådgivere til enten at spare penge eller miste deres job. Denne trusselskultur er fuldstændig urimelig. Når belønningsfaktoren og vejen opad i det offentlige system hedder at spare penge, frem for at hjælpe de svagest stillede bedst muligt, så er det vel klart, at det går, som det går…. Her er en glimrende gennemgang af regeringens påståede løft til velfærden…

Efter regeringens værdikamp bliver ordene solidaritet og fællesskab kun brugt offentligt, når eksempelvis SOSU-assistenterne kræver en ordentlig løn for deres arbejde… »»Så skal de pludselig vise både samfundssind og solidaritet og ikke bare kræve ind««… eller når man skal hverve flere soldater til de fordømte krige, som regeringen har fået os med i. Så bliver disse gamle socialistiske fyord hurtigt taget op af mølposen og smidt i hovedet på hvem som helst, der måtte forholde sig kritisk til regeringen og DF… Det er jo ynkeligt at høre på!!! Jeg håber, denne og andre lignende sager vil vise, at systemet har spillet fallit og er pilråddent. Det system, der skulle hjælpe mennesket, er blevet vigtigere end mennesket. Hvis man ikke passer i systemets små begrænsede kasser af ‘primary objectification‘, kan systemet ikke hjælpe… eller vil ikke hjælpe. Regeringen har med stort held fortalt borgerne, at pengene hører hjemme i borgernes lommer - ikke i de kommunale kasser. Al service er skåret ind til benet, fordi skattestoppet er en naturlov, der ikke kan overvindes. Disse sager, som vi ser et stigende antal af, er en sidegevindst ved de nedskæringer/tvungne besparelser, som vi efterhånden har set igennem mange mange år. Nu ser vi konsekvenserne af regeringens fine og gennemtænkte strategi, og de allersvageste betaler ulykkeligvis gildet for de fine firhjulstrækkere, fladskærme og samtalekøkkenerne, som vi er ved at blive kvalt i…
Og så kan de sætte næste dagsorden ind: Strengere straffe og flere fængsler… Lad os endelig opbygge en fængselsindustri ligesom i USA. Måske finder politikerne ud af en dag, at de selv har været kraftigt medvirkende til udviklingen af det samfund, vi nu allesammen er en del af. Én ærlig minister har de dog haft: Tidligere socialminister Eva Kjær Hansen, som kom til at sige højt, at ulighed er godt for samfundet, og ulighed skaber dynamik … Hendes spindoktor havde vist fri den dag; men hun sagde jo bare, hvad regeringen i det skjulte arbejder på… Det er jo så meget let at nå frem til den tankevækkende erkendelse, at VK-regeringen med O i ryggen har fejlet fuldstændigt. Mage til omgang bureaukrati, berufsverbot, centralstyring og straffekultur skal man lede længe i de betonstalinistiske rækker for at finde mage til… VKO-flertallet har på stort set alle mulige områder været den værste regering, landet har haft i de sidste 50 år. Alligevel bliver et flertal af naive ved med trofast at bakke op om denne katastrofepolitik. Nu vil Karen Jespersen til at indføre endnu mere kontrol….

Jeg vil slutte med et citat fra artikelen Forældrekultur og Tidsånd:
“Uanset hvilke årtier der nu er nævnt her, vil vi alle sammen kunne genkende den lille pige eller dreng, der har det så dårligt og er så uskyldig i sine opvækstbetingelser. Diverse myndigheder, højt profilerede livssynsborgere og politikere (red.) siger, “at der ikke er råd, dette er ikke en prioritet“. Men sandheden er snarere, at når der ikke bliver grebet ind i tide, koster det DYRT i den anden ende, og dog vil det koste så LIDT, hvis vi greb ind i tide. Lad os ændre datid til nutid og gribe ind. Det er et menneske da værd, og så vil det oven i købet koste så lidt! For mig at se handler det her om hvilket livssyn, vi vil være os selv bekendt.” -citat slut.

Et andet aspekt kunne også være, at i “et sygt samfund”, vil der blive flere og flere syge…Ikke noget unormalt i det….

Jeg har med stor snedighed og under endnu større fare end sidst (denne gang fik jeg svedet hårene af halen) fået fat i et udkast til dragen Kirjapans midsommertale ved et hasteindkaldt dragetopmøde i anledning af en hvis heks’ misbrug af drageild og syrligheder.
Nu skal man jo passe alvorligt på med at stjæle fra drager. Det lærte jeg af min mor som barn (hun læste Hobitten højt for mig). Derfor har jeg med vilje gemt den, indtil han fløj afsted til det årlige dragetopmøde (I vidste nok ikke at alt fyrværkeriet er drageild; men det er det!).
Men her får i altså et uddrag af talen:

Vi tror på Anders, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Karen Jespersen, hans uhellige jomfru, vor Herskerinde,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Pia,
pint under Nyrup, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til Venstre,
siddende ved Anders vor Faders, den Almægtiges, højre fod,
hvorfra hun skal komme at dømme levende, socialt udsatte, psykisk syge, krøblinge og døde.
Vi tror på Helligånden, de hellige, almindelige præstefætre,
de helliges Parti, syndernes renselsesprocess,
kødets opstandelse og det evige hjernevaskede liv.

Kære Anders og Berthel
I som bestrider himmelen
Æret være jeres navn, thi jeres rige er kommet
Jeres vilje er sket på jorden, måtte den nu også blot ske i himmelen
Giv os idag vort daglige fix blod
og giv alle andre skylden (f.eks. Gud, den Allah-hippie)
Som også vi giver alle andre skylden
Led os gerne til fristelser
men gør alle andre ondt
Thi nu er riget jeres og magten og æren til den dag I møder jeres Gud
Amen

Gud bevare Danmark! Nogen skal jo gøre det.
Dragen Kirjapans Nytårstale

Læs mere her:
Forældrekultur og Tidsånd
Fanatismens Grobund 2
Indvandrerfamilier og hvordan vi løser problemerne
Sverige bedst når det gælder børnesikkerhed
Læreren som forsvandt
Kulturministerens opgør med kulturen
Nu skal indvandrerne igen have skylden
Depression kan spores på syv minutter
Ugens Rynkedværg

Samtale imellem en ateist og en agnostiker…

Citat plt84 i samtale med en ateist:
“A) Om sproget
ateist: ”..en mulighed for at forholde sig til mine argumenter, vælger han i stedet at angribe min person”.
plt84: Du har den uvane, at tillægge dig selv den egenskab, at hvad du skriver er baseret på ’argumenter’ og hvad andre skriver, er personforfølgelse. Som det vil vides, er et argument gyldigt, hvis konklusion følger af præmisserne og kaldes holdbart, hvis alle præmisserne er sande.
Nedenfor kan du fra det aktuelle indlæg se et par eksempler på, at din teknik langtfra er baseret på ’argumenter’ men snarere ’postulater’. Jeg gad ikke copy/paste flere.
ateist: ”Men forskellen på videnskab og religion er, at videnskaben er nødvendig og nyttig. Religionerne er unødvendige, unyttige og direkte skadelige for samfundet (dementeres på saglig vis i C).
ateist: ”Religionerne har aldrig forklaret noget som helst. Tvært imod har de stædigt holdt fast i overtro, selvom den videnskabelige dokumentation tårnede sig op imod den”.

plt84 skriver videre:
B) Om dokumentationen
Du insisterer gang på gang at dine udsagn skal vurderes ud fra dine præmisser, f.eks. dokumentation for ’guds’ eksistens. Skyldes det, at du har øvet dig på en bestemt remse og bliver forvirret, når du bliver præsenteret for andre tankerækker? Forårsaget af de 276.000 google hits på ALLE ordene ”atheists god santa claus”, blev jeg unægtelig mistænksom. (Har en ateist-prædikant igangsat en kampagne, fordi han/hun opdagede, at den videnskabelige metode var en blokering for hans/hendes korstog? Og hans/hendes pavloske hunde klappede i poterne og monomant adlød ordren?).
Det ville være utilstedeligt om jeg fulgte dine præmisser, for din foreslåede metode er ikke videnskabelig. Nu forsøger jeg at gengive, hvad jeg skrev i # 311, i en enklere form. Da du bestemt ikke er ubegavet, tror jeg du kender metoden og ved, at det er den der skal bruges, men for en sikkerhed skyld:
De forskellige grene af naturvidenskaben har forskellige metoder (induktive og deduktive) til at sikre gyldig viden. Fælles for dem alle er dog kravene til indsamling, observation, eksperiment, lovmæssigheder og deraf afledte empiriske konsekvenser og ikke-empiriske konsekvenser (konsistens, sammenhæng). Teorien testes via dens forudsigelser, nye som kendte. Hvis pålidelige og gentagne forsøg stemmer overens med forudsigelse…verificeret. I modsat fald ….falsificeret. Begge dele skal afprøves (til stede – ikke til stede).

Videnskaben kan af den grund slet ikke tage stilling til ’guds’ eksistens, idet kravene for bedømmelse ikke er tilvejebragt. Skulle man følge omtalte ateists metode kunne man i humoristisk form uddrage følgende:
Den troende: Gud har skabt naturvidenskaben, fordi han/hun/den/det er sådant et gavmildt væsen.
Ateisten: Gu har han ej.
Den troende: Bevis det.
Ateisten: Ææææh, øv, det kan jeg ikke. Du er tarvelig.
Den troende: Ha. Hvad sagde jeg. Gud har skabt naturvidenskaben, fordi etc.

Og så kender jeg ikke noget til at troende gør krav på at få ’guds’ hjælp eller at ’gud’ har lovet de troende hjælp i alle tilfælde. Men bibelstærk er jeg ikke – der står sikkert begge dele.

C) Om IQ og livskvalitet
Jeg har tjekket senest tilgængelige undersøgelser, idet denne ikke er ’farvet’ af at være bestillingsarbejde fra en af fløjene og seneste IQ parametre er medtaget (Wechler 1997, WAIS III) og det er korrekt at ikke-troende har lidt højere IQ end troende. Imidlertid kan jeg også konstatere, at
1) agnostikere og ateister er slået sammen
2) krydstabulering mellem ’faderens uddannelse/erhverv’ og den testede persons IQ giver det mest signifikante udfald. Det tyder på at arv/miljø er langt vigtigere end tro/ikke-tro og den konsistente og disciplinerede træning ændrer fokus og prioritering hos personen (selv om det heller ikke det er helt sikkert).
De er imidlertid langt fra det mest interessante:
* De TROENDE har en LANDT HØJERE LIVSKVALITET og ET MEGET BEDRE LIV end ateisterne.
Hovsa! Er det ikke det tilværelsen går ud på? Det gode liv?
Tilskrevet stærke familiebånd, sociale netværk, sunde adfærdsvaner og personlig sammenhængskraft (self-coherence) har de troende markant højere livskvalitet, hvilket giver udslag i lavere selvmordrate, lavere brug og misbrug af alkohol og narkotika, bedre kostvaner, lavere skilsmisserate, højere ægteskabelig lykke, overordnet større tilfredshed, højere overordnet velbefindende og bedre overvindelse af mentale sygdomme og negative livsoplevelser.
For at forebygge misforståelser. Det er sandsynligvis ikke religionen i sig selv, der medfører ovenstående karakteristika. Det er den afledte adfærd.
(Red.: Vær at bemærke er desuden, at IQ alene er et dårligt sandhedsvidne om intelligens).

Kilder:
• Emmons, Crumpler: Religion and Spirituality? International Journal for the Psychology of Religion 1999.
• George, Larson, Koenig, McCulloch, Oxford University Press, 2000
• Emmons, Piedmont 1999: The Psychology of Ultimate Concerns, Guilford Press, N.Y.

Det kan derfor undre, at et ellers begavet menneske som dig – i indlæg efter indlæg efter indlæg – har så travlt med at jagte religion og dermed troende. I et anliggende, der er personligt og individulelt. Og en intimidering af deres privatliv.

Når ateister tilsyneladende tilbyder et ’dårligere liv’.
Med en medfølgende eksplosion i højere sociale omkostninger.
Få noget mere konstruktivt at bruge tiden til.” -citat slut.

Jeg må sige, at jeg er rørende enig med plt84…

Kilde: Den frygtelige sandhed, som så åbenbart ikke er helt så frygtelig alligevel.

Det er også almindelig viden indenfor både psykologisk og ergoterapeutisk forskning, at spiritualitet og søgen efter mening med livet er en central del af menneskelig livsværdi. Nu vi snakker SOC (Sense of Coherence):

Tjek blot Canadian Model of Occupational Therapy, (Elisabeth Townsend, et al.): Nordsiden
Man kan også tjekke Model of Human Occupation (Kielhofner, et al.).
Og svensk forskning understøtter også dette bl.a. i forskning omkring value dimensions (Dennis Persson et al.).
Mere om CMOP og spirituality.

Regan Clark: Religiosness, Sprituality and IQ: Are they linked?
“Researchers have consistently linked religious beliefs and behavior to mental and physical health and personal well-being. Emmons (1999b), for example, found that religiosity is an important predictor of existential well-being, happiness, and general life satisfaction. Gartner (1991) showed that “the religiously faithful have lower suicide rates, lower drug use and abuse, less juvenile delinquency, lower divorce rates, higher marital happiness, better overall well-being, and better recovery from mental illness” (cited in Karren et al., 2002, p. 458). Religious belief correlates with received social support, healthy behaviors, and an increased sense of self-coherence and meaning in life (George, Larson, Koenig, & McCullough, 2000).

Emmons (1999b) argued, “Religions, as authoritative faith traditions, are systems of information that provide individuals with knowledge and resources for living a life of purpose and direction” (p. 879). Additionally, religion and spiritual beliefs contribute to the ability to cope effectively with illness, disability, and negative life events (Pargament, 1997), as does prayer (Poloma & Pendleton, 1989). A study of the religiosity and well-being of patients in a geriatric clinic found that those who were not religiously active had much higher rates of alcohol and tobacco use, depression, anxiety, and cancer than those who were very religiously active, who subsequently enjoyed “better overall physical and mental health” (Karren et al., 2002, p. 444). Religious and spiritual beliefs also contribute to health by positively imposing norms on sexual, diet, and health-care behaviors (Levin & Vanderpool, 1992). Religious and spiritual beliefs are also important in organizing human perceptions and cognitions. Emmons (1999b) noted that a spiritual sense is fundamental to “self-concept, identity, and relationship to God and others” (p. 875).

Her er et glimrende eksempel på en fundamentalistisk ateists fallacy, citat Ateo:
“Er dette så et bevis for, at der er en sammenhæng mellem intelligens og religiøsitet? Er det mere logisk at være kristen? Er religion det naturlige valg for en intelligent person med kendskab til, hvordan verden er skruet sammen? Ikke ifølge konklusionerne fra mange undersøgelser af sammhængen mellem religiøsitet og IQ. Der er bred enighed: Jo mere intelligente folk er, jo mindre sandsynlighed er der for at de er religiøse.“

Der lyves, manipuleres, fyldes op med usagligt uvidenskabeligt manipulerede budskaber, som passer den fundamentalistiske ateists syge teorier. At man forsøger, at underbygge dem med videnskabelig dokumentation gør ikke disse udgydelser mere rigtige. Specielt når man i den grad misbruger konklusionerne fra den videnskabelige dokumentation, som der henvises til. Således taler den fundamentalistiske ateist i sit eget blogindlæg om, at ateister er mere intelligente end religiøse. Det er simpelthen uværdigt…. uvederhæftigt, utidigt og videnskabeligt uredeligt.

Ytringsfriheden 4

Forslag som det seneste fra DF er lige netop årsagen til, at vi skal diskutere hvad ytringsfriheden er for en størrelse.
Berufsverbot?
Sindelagskontrol og tankepoliti?

Jeg er blevet påbudt at komme med et eksempel, som kan give et mere neutralt billede af indskrænkningen af ytringsfriheden. Så derfor vil jeg nævne Radio Holger som et andet klart eksempel på, at ytringsfriheden er indskrænket i Danmark. Folk ude på højrefløjen er naturligvis velkomne til at komme med flere eksempler.

Og hvorfor er Radio Holger så et godt eksempel?
Jo, for hvis vi skal kunne tillade os at udøve satire med mere eller mindre tilsigtede hånende og minoritetskrænkende undertoner, så må vi vel i sagens natur også kunne rumme de ytringer, der kommer den anden vej. Ytringsfriheden er en platform for tanke- og idéfrihed og dermed også en platform for at give udtryk for direkte antidemokratiske idéer og tanker. Altså - hvis Radio Holger eller andre vil bringe antidemokratiske budskaber, så skal de ifølge ytringsfriheden have lov til det - også selvom disse kan have til hensigt at undergrave selve demokratiet. Så længe de ikke bryder loven, så burde alt ifølge en uindskrænket ytringsfrihed være tilladt. Demokrati og ytringsfrihed handler jo dybest set om friheden for det enkelte menneske til at kunne give udtryk for sin mening og holdning, uanset hvor potentielt antidemokratisk denne måtte være. Den regerende styreform burde således ikke - via en indskrænkning af ytringsfriheden - kunne ‘regulere’ samfundsdebatten væk fra anderledes tænkende menneskers idéer om den bedst mulige styreform. En sådan form for regulering er i sig selv fascistisk. Man kan ikke bekæmpe fascisme med fascisme.

Ifølge DF, så skal vi altså til at forbyde offentligt ansatte at være medlemmer af Dansk Front og lign.?

Ens politiske tilhørsforhold er en privatsag, som ikke skal blandes ind i ens arbejde. Vi har faktisk lovgivning i Danmark, som giver rettigheder i forhold til uberettigede fyringer på baggrund af private livsanskuelser. Ifølge persondataloven er det nemlig ulovligt at registrere personers politiske, filosofiske eller religiøse overbevisninger.

Islamister og frelste Venstrefolk
Ytringsfrihed
Ytringsfrihed 2
Ytringsfrihed 3
Fanatismens Grobund 2

Fra november 2001 er offentligt ansatte atter blevet forfulgt for deres anskuelser og holdninger. Det startede med nedlæggelsen af 120 råd og nævn blot 2 måneder efter regeringens tiltræden. Officielt blev de af Anders Fogh Rasmussen beskyldt for at være “smagsdommere”; men siden indrømmede han, at det var, fordi de var “venstreorienterede”. I 2003 blev regeringens fascistiske prøveklud - den såkaldte kulturkamp - påbegyndt. Målet var at få fjernet kulturelle personligheder og meningsdannere af en ikke-liberal observans. Brian Mikkelsen har ført an i denne kulturkamp, og hvem husker ikke stakkels Brians grådkvalte henvisninger til, at han blev mobbet ud af skolen og beskyldningen imod DR om at ville hænge de liberale fra lygtepæle. Må jeg i den sammenhæng byde stakkels Brian på en pakke Tudekiks™.

På det private arbejdsmarked har arbejdsgivere i bestemte brancher i langt over 100 år ført sort-lister over f.eks. specielt aktive tillidsfolk, som de ikke ønskede at ansætte. Det senest kendte eksempel på Berufsverbot fra det private arbejdsmarked var da arbejdere af serbisk oprindelse i marts-juni 1999 blev hindret adgang til deres arbejdsplads, Københavns Lufthavn. De udgjorde angiveligt en sikkerhedsrisiko under Danmarks daværende krig mod Jugoslavien. Nu vil DF altså have indført Berufsverbot for offentligt ansatte.

I et mere ruralt regi bliver polske, ukrainske og rumænske landarbejdere fyret, hvis de korresponderer med en fagforening.

Citat Pink Floyd:

“The evidence before the court is incontrovertible.
There’s no need for the jury to retire.
In all my years of judging I have never heard before,
Of someone more deserving of the full penalty of The Law.
The way you made them suffer,
Your exquisite wife and mother,
Fills me with the urge to defecate! — (background: no, judge, the jury!)
Since, my friend, you have revealed your deepest fear,
I sentence you to be exposed before your peers.
Tear down the wall!”

Bret Urick formår at udtrykke sig noget mere klart end jeg: “Simply put, to think that life revolves completely around one’s self is as ridiculous as the thought of a giant talking ass.”

Velkommen til DF anno 2008.

Demokratiet går ud på, at flertallet bestemmer, og politik går derfor ud på at få flest stemmer. Desværre er det bare lettere at få stemmer på at følge med strømmen og tale flest muligt mennesker efter munden, end det er at komme med konkrete løsninger baseret på minutiøse videnskabeligt valide og reliable undersøgelser, hvor man fremlægger sine konklusioner på en måde, så flertallet af vælgerne bliver overbevist. Propaganda er desværre mere effektivt end saglig argumentation. (Det lyder ret negativt, så for en ordens skyld må jeg vist hellere tilføje, at jeg trods alt ser demokratiet som den bedste, eller i det mindste den mindst ringe, styreform!).

De gamle romere havde et ord for den slags: “pøbelvælde”. Demokratiet var således ikke uden kritikere. Antikkens store filosoffer, Platon og Aristoteles, mente, at demokrati ville forfalde til pøbelvælde.

Krigen mod terror stimulerer terroren.

Live fra Aalborg….

Til demonstration med Stop Islamiseringen af Danmark i Aalborg. Simon Wedege rapporterer:

Ca. 30 fra SIAD er mødt op på den ene side og på den anden står en blandet forsamling af autonome, almindelige borgere og muslimer. I starten var der en smule tumult; men det stoppede med det samme. SIAD har holdt to taler og bliver nu eskorteret væk i en politibil.

Værd at bemærke er, at SIAD har brugt nynazistiske slagord som “Danmark for danskerne” og de kaldte autonome og danske moddemonstranter for “landsforrædere”. Resten af talen druknede i lyden fra tågehorn.

Man må formode at SIAD-delegationen blev eskorteret væk af sikkerhedsmæssige årsager. På en forespørgsel om dette lyder det fra politiet: “Ingen kommentarer”, ligesom vi heller ikke kan få oplyst, om der er nogle anholdte…

Heldigvis var der mennesker i Aalborg, som tog sig tid til at tale racismen midt imod. Et af dem er: Daniel Nyboe.

Hjerneforskning….

I videnskabens verden arbejder man konstant med dogmatiske antagelser, som man så søger, at - enten tilbagevise - eller bevise. Disse dogmer skaber fordomme ude blandt almindelige mennesker og kan således være yderst skadelige. Eksemplificeret ved eksempelvis måden handicappede og udviklingshæmmede blev behandlet på i 30′ernes Tyskland. En fordom, som man tit støder på ude i befolkningen, er den med: “Nårh, du er hjerneskadet, så er du nok lidt dum. Se nu skal vi nok hjælpe dig, min ven.”

En fejlopfattelse, som indenfor de sidste år er blevet tilbagevist, er, at hjernen stopper med at danne nerveceller, når den i teenageårene (den s.k. udviklingsfase eller kritiske fase) er færdigudviklet. Det passer ikke. Man har indenfor de senere år kunnet konstatere, at hjernen bliver ved med at danne nye nerveceller hele livet igennem. Særligt at der kan opstå nye hjerneceller i specielle dele af hjernen, eksempelvis i hippocampusområdet. Det er ikke en helt tilfældig del af hjernen. Hippocampusområdet er det center, der er helt essentielt for overførsel af hukommelsesindhold fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen - også betegnet indlæringsevnen. At netop hippocampus kan danne nye celler kan derfor potentielt komme til at betyde, at vi må revurdere vores opfattelse af evnen til at indlære, ligesom det modsiger dogmet om at den voksne hjerne ikke danner nye celler efter den er færdigudviklet i 20-årsalderen. Nydannelsen af hjerneceller sker kun helt specifikke steder. Eksempelvis omkring det punkt, hvor hjernen og rygraden mødes. Men disse nye celler kan til gengæld finde vej gennem hjernen godt hjulpet på vej af cirkulationen af væske i hjernen (CSV, cerebrospinalvæske). Dermed antages, at de faktisk kan vandre gennem det meste af hjernen for at sætte sig fast forskellige steder som nye hjerneceller.

Et andet eksempel er hjernens manglende evne til at forandre sig livet igennem. Nye fund godtgør, at hjernens celler er i stand til at danne nye forbindelser, selvom udviklingen skulle være gået i stå. Hidtil har man ment, at når hjernen ikke danner helt nye celler, så dannes der heller ikke helt nye synapser mellem cellerne (når man eksempelvis lærte noget “nyt”, så skete dette enten ved at allerede eksisterende forbindelser blev styrket eller ved at de blev svækket i sidste instans døde helt bort). Nu har man imidlertid påvist, at i hvert fald en væsentlig type af synapser k